Internett: www.wis.no E-post: wis@wis.no
Tlf: 7245 0190 Fax: 7245 0191

Startsiden | Produkter | Drift | Markedsføring | Ta kontakt | Gå til
Søk:

Startside

Om nettstedet

Kontakt

Kundeweb

Produkter

Trykksaker

Foto

Video

Visuell markedsføring

Presentasjoner/stands

Internett

WisWeb

3D-animasjoner

Referanser

Om markedsføring

Network 07

Endret: 11.10.2007  

Wis var til netverk 07 i Odense, Danmark


Hensikten var å se på det danske marked, lære og finne kontakter. 
Her følger en liten stemningsrapport fra åstedet. Teksten er skrevet av Nina Møller (fra Danmark og derfor på dansk), journalist fra www.wordshoppen.dk


Network 07 Dag 2Der er fart over Network007 fra allerførste håndtryk. Forventningsfuldt smider man ved ankomst sit visitkort ned i glasbowlen ved døren og får et plasticskilt til at sætte visitkortet i på tøjet. Visitkort er en essentiel ingrediens på Network007. Har man glemt sine visitkort, er det som at tage nøgen til networking; man ville bare ikke være klædt på til det!

For ved frokosttid bænker omkring størsteparten af de tilmeldte 250 mennesker sig ved lange borde over for hinanden, for at sætte Danmarksrekord i speednetworking. Efter samme model som speeddating. To minutters taletid får man af gangen. Efter to minutter fløjter Mr. Speednetworking, og man rykker en plads og networker med en ny person. Det tvinger en til at skære ind til benet og formulere, hvad man kan og gør. En supergod træning i elevatortalen. Og man opdager forbavsende hurtigt, om man har lyst til at snakke videre med personen over for mere end de fire minutter, man får sammen i første omgang.

Støj- og energi-niveauet er højt. Det lyder som en familiefest på speed. Det er nødvendigt at være 100 procent på og lukke alt andet ude for at høre hvad personen over for siger.
Soulaima
I Heltindeboden er det beskedent med gæster, men der foregår jo også aktiviteter det meste af tiden. Dels tre speednetwork-sessions, dels tre foredrag dagen igennem. Men det er faktisk også rigtig rart, bare at møde en håndfuld heltinder live, når man kun kender dem fra mails.

Der er også speed over Soulaima Gourani. Tidsplanen er skredet lidt, så hun sætter turbo på talen og fyrer pointerne af med selvsikre maskingeværsalver. Først lytter vi stille. Men hun får ret hurtigt løsnet flokken op, så der bliver grinet mere og mere, som hun fyrer små provokationer af sted. Vi er ikke nær så gode til at netværke, som vi går og tror, fortæller hun os, og vi snakker alt for meget med dem, der er lige som os selv. Vi skal snakke mere med folk, der er anderledes.

 

Preben MejerDagens sidste foredragsholder er Preben Mejer, kendt fra Danmarks Bedste Ide. Ved første øjekast ser han afslappet ud, klædt i hængerøvscowboybukser. Men han er om muligt endnu mere på speed end Soulaima. ”Folk plejer at sige, jeg trækker vejret gennem ørerne”, advarer han i begyndelsen. Og Power Point slidesene blæser da også forbi, akkompagneret af en jævn strøm af tale med passende afstand mellem vittighederne. Snart kan vi få sko med indbygget GPS:. Meget anvendeligt til demente, børn – og ægtemænd. Latter. Eller fremtidsscenariet for den intelligente bolig: Toilettet tager din temperatur, spejlet tjekker øjnene og stiller diagnosen influenza. Men skrækscenariet er, når badevægten håner en for at have taget et kilo på og går i ledtog med køleskabet, der pludselig ikke vil åbne.

Network Double o seven slutter klokken seven and a half, efter godt syv speedede timer.

 

 

Nina Møller, journalist
www.wordshoppen.dk